AI løste det matematikerne ikke kunne – nu frygter de for faget

OpenAI har løst ti langvarige matematiske problemer med en ny AI-model, heriblandt et om kuglepakning i højere dimensioner. Det kan fremskynde opdagelser, men vækker bekymring for matematikeres rolle og fagets fremtid. Faget står over for dyb forandring, da AI finder nye forbindelser mellem kendte metoder og resultater.

OpenAI har skabt en ny kunstig intelligens – et slags superklogt computerprogram – ved navn Astra, som har løst ti matematiske problemer, der har været uløste i årtier. Tænk på det som om en robot pludselig knækkede en række hårde koder, som verdens skarpeste hjerner har bøvlet med i årevis. Nogle af løsningerne handler om ren, abstrakt matematik – den slags, der mest handler om mønstre og logik i tallenes verden – mens andre har direkte praktisk betydning for den virkelige verden.

Blandt gennembruddene er et problem om såkaldt kuglepakning: hvor tæt kan man stable kugler i rum med mere end tre dimensioner? Forestil dig, at du skal pakke oranges ned i en kasse så effektivt som muligt – nu forestil dig det samme problem, bare i et rum med mange flere dimensioner end de tre, vi kender fra hverdagen. Det lyder abstrakt, men løsningen har forbindelser til andre videnskabelige områder og kan få praktiske konsekvenser.

Resultaterne har sendt bølger gennematematikverdenen. James Maynard, en af verdens førende matematikere og vinder af den prestigefyldte Fields-medalje – som ofte beskrives som matematikkens svar på en Nobelpris – fortæller, at han har brugt det seneste år på at overveje, hvad fremtiden bringer for sit fag. Der er både begejstring og bekymring: begejstring fordi kunstig intelligens potentielt kan speede matematisk opdagelse enormt op, bekymring fordi det rejser dybe spørgsmål om, hvad det betyder for matematikere og de kommende generationer.

Mange matematikere er enige om, at en markant forandring allerede er i gang. Computerprogrammet kan kombinere kendte resultater og metoder på helt nye måder og opdage skjulte forbindelser mellem forskellige grene af matematik – lidt ligesom en der pludselig ser et mønster, ingen andre har bemærket, på tværs af ellers uafhængige puslespil. Det rejser et stort, åbent spørgsmål: hvordan vil matematik som fag udvikle sig, når en maskine pludselig kan være med til at løse de allermest vanskelige opgaver?