AI åbner 83 år gammel soldatbesked på ti timer

En AI-model har efter sigende løst en tysk hærbesked fra 1941 efter ti timers arbejde. Det betyder noget, fordi beskeden har været uløst i 83 år og viser ny brug af AI i historisk arbejde. Nu skal andre eksperter efterprøve resultatet og bekræfte om løsningen holder.

Mon ti timer virkelig være nok til at løse en gåde fra krigen? Påstanden handler om en tysk radiobesked på 82 tegn fra 1941, som har stået uløst i 83 år. Den kommer fra Carter Leffen, der er coach i produktudvikling hos Bloomberg LP i New York, altså en person der hjælper hold med at udvikle nye produkter. Han fortæller forløbet i et detaljeret casestudie, altså en grundig gennemgang af et konkret forløb.

Beskeden var en anmodning om marchordre, altså besked om hvor soldater skal gå hen, og om hurtigt svar over radioen. Soldaten krypterede den med en Enigma-maskine den 10. juli 1941. En Enigma-maskine er som en avanceret brevblander med roterende hjul, der bytter hvert bogstav ud med et andet. Han meldte at han var i byen Rosenow. Beskeden var mærket MVUEH og stod som uløst i et arkiv over opsnappede tyske hærbeskeder, altså beskeder der var lyttet med på.

Varianten GPT-6 Astra Extra High, altså en særlig udgave af en kunstig intelligens, arbejdede omkring ti timer med problemet. Den søgte i historiske arkiver og sammenlignede usikre bogstaver. Den byggede en Enigma-simulator, altså en digital kopi af maskinen, og skrev kode til kodebrydning, altså opskrifter computeren kan følge for at gætte koden. Den kørte parallelle forsøg, lidt som mange kokke der smager på suppen på samme tid, og den afprøvede konkurrerende nøgler, altså forskellige gæt på indstillinger, og krydstjekkede resultaterne mod hinanden.

Hvad var det der åbnede sagen? Navnet Rosenow. Enigma-maskinen havde omkring 159 quintillion mulige daglige indstillinger, som en hængelås med et ufatteligt antal kombinationer. At prøve dem alle var aldrig en mulighed. Kendte nøgler fra samme dag passede ikke, og automatiske søgninger gav intet brugbart. Gennembruddet kom fra en anden besked fra samme dag, som allerede var dekrypteret, altså allerede oversat tilbage til læsbar tekst. Den indeholdt navnet Rosenow to gange i træk. Leffen og hans hjælpere af kunstig intelligens gættede på at navnet også stod i den uløste besked, og brugte det som søgeord, lidt som at lede efter en kendt brik i et puslespil. En kendt Enigma-svaghed sorterede mange placeringer fra. Maskinen krypterer aldrig et bogstav som sig selv. Klartekst er den læsbare tekst, og krypteret tekst er den hemmelige udgave. Står der R i klarteksten, kan der stå alt undtagen R på samme plads i den krypterede tekst. Det udelukkede mange placeringer med det samme. På én placering passede alt. Holdet beregnede de indstillinger der passede, og de resterende 68 tegn gav sammenhængende tysk tekst med blandt andet »Sofort Funkantwort«.