Du kan sende lette AI-opgaver til en billigere model
Appen kan sende lette opgaver til en billig model og svære til en dyr. Tallene kommer fra forfatterens egen test.
Læs i dit tempo
Kort
En finjusteret Qwen3-8B-model, Complexity Scorer, vurderer opgavers sværhedsgrad fra 0,00 til 1,00 og ramte 76 procent rigtigt mod 50 procent før. Det betyder noget, fordi en app kan sende lette opgaver til en billig model og tunge til en dyrere, så udgifter spares. Nu forbliver modellen gratis lokalt, mens den hostede tjeneste bliver betalt; træningen brugte 2.500 eksempler på Tinker.
Begynder
Hvordan kan en app vide, om en opgave er let eller svær? En model kaldet Complexity Scorer giver hver prompt — altså den tekst eller opgave, man sender til den — en sværhedsgrad fra 0,00 til 1,00. Efter finjustering ramte den rigtigt i 76 procent af forfatterens egen test. Finjustering er en måde at træne en allerede færdig model videre på et mindre, specialiseret datasæt. Den oprindelige sprogmodel Qwen3-8B lå på 50 procent. På den måde kan en app sende lette opgaver til en billig model og tunge opgaver til en dyrere model.
Et kald til modellens programmeringsgrænseflade — på engelsk Application Programming Interface, forkortet API — med en prompt giver et tal tilbage. For eksempel kan svaret se sådan ud: {»complexity«: 0.50}. Modellen svarer ikke på selve opgaven. Den vurderer kun, hvor meget ræsonnement — altså hvor meget trin-for-trin-tænkning — opgaven kræver. Forfatteren ser også, at modellen kan bruges i agenter og kodningsværktøjer. Agenter er programmer, der selv kan tage flere skridt for at løse en opgave. Kodningsværktøjer er værktøjer, der hjælper med at skrive kode.
Finjusteringen foregik på Tinker fra Thinking Machines. Ifølge forfatteren var det hans første møde med finjustering. Han er .NET-udvikler — altså en udvikler, der arbejder med Microsofts .NET-teknologi — og måtte sætte Python op undervejs. Python er et programmeringssprog. Valget faldt på Qwen3-8B efter en prisvurdering. Sprogmodellen GPT-OSS-20B var billigere på papiret. Men GPT-OSS-20B er en ræsonnementsmodel, der altid skriver tankerækker, før den svarer. Det passer dårligt til en klassificering, der skal returnere ét tal hurtigt. Klassificering betyder her at sætte opgaven i en kategori, nemlig et tal.
Træningsdata bestod af 2.500 eksempler. Der var 500 eksempler for hver sværhedsgrad. Dubletter og eksempler, der overlappede med testen, blev sorteret fra. Modellen skal efter planen forblive gratis at hente og køre lokalt, for eksempel med Ollama. Ollama er et program, der gør det nemt at hente og køre sprogmodeller på sin egen computer. Forfatteren vil tage betaling for den hostede API — altså den version, der kører på hans servere, så andre kan bruge den over internettet. Blogindlægget nævner ingen beløb for træningen, selvom titlen hentyder til et budget.

Efter finjustering ramte Complexity Scorer rigtigt i 76 procent af forfatterens egen test. Den oprindelige Qwen3-8B lå på 50 procent. Modellen giver hver prompt en sværhedsgrad fra 0,00 til 1,00, så en app kan sende lette opgaver til en billig model og tunge opgaver til en dyrere.
Et API-kald med en prompt giver et tal tilbage, for eksempel {»complexity«: 0.50}. Modellen svarer ikke på opgaven, den vurderer kun, hvor meget ræsonnement den kræver. Forfatteren ser også brugen i agenter og kodningsværktøjer.
Finjusteringen foregik på Tinker fra Thinking Machines og var ifølge forfatteren hans første møde med finjustering. Han er .NET-udvikler og måtte sætte Python op undervejs. Valget faldt på Qwen3-8B efter en prisvurdering: GPT-OSS-20B var billigere på papiret, men er en ræsonnementsmodel, der altid skriver tankerækker, før den svarer. Det passer dårligt til en klassificering, der skal returnere ét tal hurtigt.
Træningsdata bestod af 2.500 eksempler, 500 for hver sværhedsgrad. Dubletter og eksempler, der overlappede med testen, blev sorteret fra.
Modellen skal efter planen forblive gratis at hente og køre lokalt, for eksempel med Ollama. Forfatteren vil tage betaling for den hostede API. Blogindlægget nævner ingen beløb for træningen, selvom titlen hentyder til et budget.
Det er uklart: Kilden er forfatterens eget blogindlæg på dev.to, og 50- og 76-procenttallene er hans egne målinger uden uafhængig verifikation. Materialet oplyser ingen beløb for, hvad finjusteringen kostede, selvom titlen hentyder til et budget.
Kilder
Produktionshistorie
- Radar Signal ? af 100 · spredning 1 kilder
- Vurdering Nyheds 4/5 — Konkret finjustering af Qwen3-8B med Tinker, accuracy-løft og budgetforbrug er relevant for udviklere, der bygger med modeller.
- Skrevet Model: deepseek-v4.1-flash · temperatur 0.4
- Overskrift 5 kandidater, valgt af chat.dk
- Billede Genereret af z_image_nsfw_v2-Q8_0
- Vedtagelse ainews-auto-v4 · score 0.9153