Dine personoplysninger kan snart træne det offentliges AI
Efter et halvt års ventetid er AI-hjemmelsloven sendt i høring. Den skal sætte rammerne for, hvordan myndigheder må bruge personoplysninger til AI.
Læs i dit tempo
Kort
Digitaliseringsstyrelsen har sendt forslaget til en ny lov om offentlig brug af AI i høring efter et halvt års ventetid.
Loven skal sætte rammerne for, hvordan myndigheder må bruge AI med personoplysninger om danskere, hvilket påvirker meget af det offentliges arbejde.
Forslaget er nu sendt til interessenter som Datatilsynet og Dansk Erhverv, der skal give deres bemærkninger.
Begynder
Efter mere end et halvt års ventetid er der nu et forslag til en ny lov klar. Den handler om, hvordan det offentlige må bruge kunstig intelligens, når der indgår oplysninger om danskere. Kunstig intelligens, også kaldet AI, er teknologi, der kan lære at løse opgaver, som normalt kræver menneskelig tænkning. Loven har det lange navn »Lov om offentlige myndigheders og organers udvikling og anvendelse af AI-systemer ved behandling af personoplysninger«. I daglig tale kaldes den AI-hjemmelsloven. Den skal sætte rammerne for, hvordan myndigheder må bruge kunstig intelligens, når der indgår personoplysninger. Personoplysninger er oplysninger om enkeltpersoner, for eksempel helbred, økonomi eller adresse. Loven rammer dermed en stor del af det offentliges arbejde.
Et af de centrale spørgsmål er, hvordan det offentlige må bruge personoplysninger til at træne AI-modeller. At træne en AI-model kan sammenlignes med at lære en ny medarbejder op. Man viser mange eksempler, så teknologien lærer at genkende mønstre. Her har Datatilsynet været relativt streng. Datatilsynet er den myndighed, der holder øje med, at reglerne om personoplysninger bliver overholdt. Den strenge tilgang har flere gange været med til at bremse AI-projekter i det offentlige.
Forslaget skulle have været behandlet for længst. Det blev sendt i offentlig høring den 12. februar. En høring er en periode, hvor interesserede parter kan komme med bemærkninger til et forslag. Tolv dage senere udskrev statsminister Mette Frederiksen valg til Folketinget. Dermed blev alle lovprocesser annulleret og lagt i skuffen. Nu er Digitaliseringsstyrelsen klar med en ny udgave. Digitaliseringsstyrelsen er den styrelse, der arbejder med digitalisering på statens vegne. Den nye udgave er sendt i høring til en kreds af interessenter, som styrelsen vurderer har særlig interesse i området. På listen står Arbejdsmarkedets Tillægspension, også kaldet ATP, Dansk Erhverv, Dansk Industri, også kaldet DI, Datatilsynet, it-virksomhederne KMD og NNIT, Kommunernes It-fællesskab, også kaldet Kombit, samt en række fagforbund og andre organisationer.

Efter mere end et halvt års ventetid er forslaget til en lov om det offentliges brug af AI klar. Digitaliseringsstyrelsen har sendt det i høring hos en række interessenter.
Det fulde navn er »Lov om offentlige myndigheders og organers udvikling og anvendelse af AI-systemer ved behandling af personoplysninger« — i daglig tale AI-hjemmelsloven.
Loven skal sætte rammerne for, hvordan myndigheder må bruge AI-systemer, når der indgår personoplysninger om danskere. Dermed rammer den en stor del af det offentliges arbejde.
Et af de centrale spørgsmål er, hvordan det offentlige må bruge persondata til eksempelvis at træne AI-modeller. Her har Datatilsynet gennem de senere år haft en relativt skrap tilgang, som flere gange har været med til at bremse AI-projekter i det offentlige.
Forslaget skulle have været behandlet for længst. Det blev sendt i offentlig høring 12. februar, men allerede 12 dage senere udskrev statsminister Mette Frederiksen (S) valg til Folketinget. Dermed blev alle lovprocesser annulleret og lagt i skuffen.
Nu er Digitaliseringsstyrelsen på statens vegne klar med en ny udgave. Den er sendt i høring til en kreds af interessenter, som styrelsen vurderer har særlig interesse i området.
På listen står ATP, Dansk Erhverv, DI, Datatilsynet, KMD, Kombit og NNIT samt en række fagforbund og andre organisationer.
Det er uklart: Materialet beskriver ikke forslagets konkrete regler, høringsfrist eller hvornår det skal behandles i Folketinget.
Kilder
Produktionshistorie
- Radar Signal ? af 100 · spredning 1 kilder
- Vurdering Nyheds 4/5 — Nyt lovforslag om offentlig AI-brug, relevant for danske udviklere.
- Skrevet Model: deepseek-v4-flash · temperatur 0.4
- Overskrift 5 kandidater, valgt af deepseek-v4-flash
- Billede Genereret af gemini-2.5-flash-image
- Vedtagelse ainews-auto-v3 · score 0.4419