Designere sender rå Blender-scener til AI-tjek

NVIDIA har vist, hvordan selvstændige hjælpeprogrammer kan klargøre digitale rum til test på computer. Det betyder noget, fordi det gør det hurtigere at lave præcise digitale kopier til at træne robotter. Nu kontrolleres rummene mod faste krav, og kun godkendte rum sendes videre til test.

Hvad hvis små digitale hjælpere kunne ordne et dukkehus inde i computeren? Det er det, NVIDIA viser. Hjælperne er agenter med Kunstig Intelligens (AI), altså programmer, der selv kan undersøge og ordne. De forbereder tredimensionelle scener, altså scener med højde, bredde og dybde (3D-scener), til simulering, altså afprøvning inde i computeren. Målet er digitale tvillinger, altså kopier i computeren, der spejler noget virkeligt, til fysisk AI, altså AI, der skal virke i den fysiske verden.

Rejsen går fra en scene i Blender, altså et program, hvor man bygger 3D-indhold, til en aflevering klar til simulering i formatet Open Universal Scene Description (OpenUSD), altså et fælles sprog for 3D-indhold. Forløbet binder gennemgang, fysik, forhåndsvisning og tjek sammen i ét samlet forløb. Tænk på første skridt som at pakke en flyttekasse og skrive udenpå, hvad der er indeni. Agenterne starter med at gennemgå scenen. De kigger 3D-indholdet efter og skriver det, der er vigtigt for simulering, i OpenUSD. Så samles scenens indhold i et format, som simulering kan arbejde direkte videre med.

Næste skridt er som at give tingene i dukkehuset vægt og tyngde. Agenterne tilføjer fysik. De lægger fysiske egenskaber på objekterne, altså tingene i scenen. Egenskaberne beskriver, hvordan ting skal opføre sig, når simuleringen kører. Dermed bliver scenen klar til at indgå i fysisk AI.

Sidste del er nysgerrig efter fejl, lidt som at tage et prøvefoto, før gæsterne kommer. Agenterne laver forhåndsvisning med rendering, altså gengivelse, hvor computeren tegner billeder af scenen. De viser scenen i gengivne billeder før aflevering. Billederne gør det muligt at se fejl, mens der stadig kan rettes i scenen. Til sidst tjekkes scenen mod kravene til Simuleringsklar (SimReady), altså en liste over krav for, hvornår en scene er klar til simulering. Tjekket afgør, om OpenUSD-scenen kan afleveres. Kun en scene, der lever op til kravene, går videre til simulering. Afleveringen er en OpenUSD-scene klar til simulering.