AI-brug forringer 15-åriges skolepræstationer

En international skoleundersøgelse viser, at elever, der bruger kunstig intelligens til studier, typisk klarer sig dårligere i skolen.

Det er vigtigt, fordi kunstig intelligens er udbredt, og effekten afhænger af, hvordan eleverne bruger og vurderer værktøjerne.

Nu er der fokus på at undersøge, hvilke former for kunstig intelligens der virker, og hvordan elever kan lære at vurdere dem.

Elever, der bruger kunstig intelligens til at hjælpe med deres skolearbejde, klarer sig typisk dårligere i skolen end elever, der ikke gør. Kunstig intelligens er computerprogrammer, der kan svare og tænke som mennesker. Det viser data fra PISA, en stor international undersøgelse. Undersøgelsen er lavet af OECD, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling. OECD er et samarbejde mellem mange af verdens lande, der blandt andet sammenligner uddannelse på tværs af landegrænser.

PISA indsamler data fra lande over hele verden hvert par år. Undersøgelsen tester 15-årige elever i fag som naturvidenskab og matematik. Årets PISA bygger på data indsamlet i 2025. Det er den første undersøgelse af sin slags, siden brugen af kunstig intelligens for alvor blev udbredt blandt elever.

Billedet er dog ikke enkelt. Rapporten viser nemlig, at visse former for brug af kunstig intelligens faktisk giver et lille løft for nogle elever. Effekten er størst hos elever, der er blevet undervist i kritisk at vurdere, hvor godt værktøjerne virker. Lidt ligesom at lære at tjekke, om et kort viser den rigtige vej, før man følger det.

Den generelle tendens er altså, at brug af kunstig intelligens i studier hænger sammen med lavere resultater. Men data viser også, at sammenhængen ikke er ensartet. Det afhænger af, hvilken type brug der er tale om, og af hvor godt eleverne kan vurdere værktøjernes kvalitet. Effekten er med andre ord ikke den samme for alle.