Anthropics agenter arbejdede seks gange flere timer end folk

Anthropic har internt målt, at andelen af nyuddannede blandt nyansatte i tekniske job faldt fra 27 til 9 procent, mens selvstændige AI-programmer nu arbejder langt flere timer end mennesker. Det betyder noget, fordi virksomheder kan vinde effektivitet ved at erstatte indgangsjob med AI, men samfundet mister senere erfarne medarbejdere. Anthropic kalder sig et særtilfælde; bredere gevinster er ikke målt endnu.

Hos teknologiselskabet Anthropic, der står bag den kunstige intelligens Claude, er der blevet markant færre unge i begyndelsen af karrieren. Blandt de nyansatte i de tekniske afdelinger er andelen af juniorer — altså folk, der typisk er lige uddannet og nye i faget — faldet fra 27 procent til 9 procent. Det viser en intern undersøgelse fra selskabet. Ser man på alle tekniske stillinger og ikke kun de nyansatte, er juniorandelen gået fra 21 procent til 14 procent siden begyndelsen af 2025. Stillinger, der bliver slået op som juniorstillinger, faldt især fra december 2025 og ligger nu på 6 procent. I de ikke-tekniske afdelinger er billedet stort set uændret.

Anthropic peger selv på sine AI-agenter som forklaring. En AI-agent er et stykke kunstig intelligens, der ikke bare svarer på et spørgsmål, men selv kan gå i gang med en opgave og arbejde videre med den — lidt som en digital kollega, der aldrig sover. I august 2026 arbejdede agenterne seks gange så mange timer som de menneskelige ansatte. I forskningsafdelingerne var forholdet 19 til 1. Siden marts 2026 har agenterne arbejdet flere timer end menneskene. Faldet i junioransættelser er størst i de roller, hvor Claude løser de mest komplekse opgaver.

Produktiviteten — hvor meget arbejde der bliver lavet — er steget i alle afdelinger, ifølge undersøgelsen. Ingeniørerne sendte 5,1 gange så mange kodeændringer af sted, altså rettelser og tilføjelser til den kode, der får software til at virke. Dataforskerne kørte 3,1 gange så mange forespørgsler, det vil sige opslag og spørgsmål til deres data. Juraafdelingen behandlede 3,1 gange så mange kontrakter. Salg lukkede 1,7 gange så mange aftaler, rekrutteringen ansatte 1,4 gange så mange, og regnskabet håndterede 1,4 gange så mange fakturaer, altså regninger. Anthropic skriver selv i undersøgelsen, at selskabet er et særtilfælde. Det er en ekstremt AI-tung softwarevirksomhed i hurtig vækst, og resultaterne kan ikke uden videre overføres til resten af økonomien. Hidtil har den bredere økonomi ikke vist målbare produktivitetsgevinster fra kunstig intelligens.

Forskeren Nolan Lovett ved NATO (North Atlantic Treaty Organization) Special Operations University kalder i en artikel mekanismen for »a tragedy of the cognitive commons« — en tragedie for den fælles viden. Det minder om en fælles græsmark, hvor hver landmand vinder ved at sætte en ko mere ud, mens slidet på græsset rammer alle. Når den enkelte virksomhed erstatter indgangsjob med kunstig intelligens, høster den gevinsten, mens regningen fordeles på alle, der senere skal bruge erfarne folk. Lovett vurderer, at den fulde effekt først viser sig mellem 2030 og 2045. Det skyldes, at de eksperter, der findes i dag, blev uddannet for 5 til 20 år siden. Softwareudvikling, finansiel analyse og juridisk research er de mest udsatte felter. Anthropic har tidligere antydet, at programmører og medarbejdere på callcentre med tiden må søge over i job som elektriker eller sygeplejerske.